Jytte Hollender på Facebook Jytte Hollender på LinkedIn Jytte Hollender på Twitter Tilmelding til rss feed for Jytte Hollenders blog

Sæt pris på dig selv

14/8 2018 | Karriereudvikling for kvinder, Kvinder og forhandling, Kvinder og karriere, Kvinder og økonomi, Maskulin og feminin kommunikation | Skriv en kommentar »

“Money, money, money – must be funny – in the rich MAN’s world”

Hvordan er du til at sætte pris på dig selv?

Mange kvinder er temmelig dårlige til det og det koster på mange områder, på både kort og langt sigt. At sætte pris på sig selv kan have flere betydninger. Det kan være at værdsætte sig selv, behandle sig selv godt og tage hensyn til sig selv, men her vil jeg fokusere på det helt bogstavelige, nemlig at få den rigtige løn, honorar eller pris for sine ydelser.

Kvinder halter stadig bagud i lønstatistikkerne. Selv om vi har en lov om ligeløn, så bliver det ikke helt afspejlet i virkeligheden. Kvinder får stadig ofte mindre løn end mænd for helt samme type job og det betyder også mindre i pension.
Som ansat handler det om løn og ansættelsesvilkår og som selvstændig handler det om prisen på ydelser og produkter.

Tænk på at penge i sig selv måske ikke er så vigtige, men det man kan bruge dem til, kan være vigtigt. Når jeg nævner for kvinder at flere penge kan give mulighed for nedsat arbejdstid eller rengøringshjælp og at det igen kan give mere tid til familien eller fritidsinteresser – så blive penge pludselig mere vigtige. For mig betyder penge frihed og muligheder og det er nogle at mine vigtigste værdier.

 

Nogle eksempler fra min hverdag.

Nogle kvinder har decideret svært ved at tale om penge. En deltager på mit kursus om hverdagens forhandlinger fandt ud, af at hun faktisk havde så svært ved at tale om penge, at hun slet ikke kunne sige penge beløb højt. Hun kunne til nød bede om en lønforhøjelse til en højere lønklasse, som svarede til 1000 kr. mere om måneden, men ligefrem at bede om 1000 kr. i lønforhøjelse – nej. Hun fik naturligvis øvelsen at gå rundt resten af dagen i de trygge kursusomgivelser og sige højt ”Jeg vil gerne have 1000,- kr. i lønforhøjelse”. En enkelt øvelse med et stor effekt.

En i øvrigt veluddannet og intelligent ung kvinde sagde for nylig på en af mine workshops: ”Jeg er jo ung, single og har ingen børn, så jeg behøver jo ikke så meget i løn”. Da jeg vendte den rundt og med et smil sagde til hende: ”Så det er kun dem, der er ældre, er i parforhold og har børn, som skal have lønforhøjelse” kunne hun høre det både ulogiske og lidt sjove i det, hun havde sagt. Og nu tror jeg hun skal have lønforhøjelse 🙂

På et af mine salgskurser specielt for kvinder, var der en selvstændige konsulent, som skulle give tilbud på en konsulentopgave. Hun havde regnet på det og var kommet frem til en fornuftig pris på 48.500, for det var en omfattende opgave. Men hun syntes at 48.500 var rigtig mange penge, at det lød som et vældig højt beløb og hun havde svært ved at skulle fortælle det til kunden på deres næste møde ugen efter. Jeg bad hende om, for sig selv at sætte prisen op til 60.000 og gentage det højt mange gange hver dag indtil, hun skulle mødes med kunden. Og da hun mødtes med kunden og skulle fortælle prisen, var det nemt, for det var jo ”kun 48.500 kr.”.

I alle tre tilfælde gælder det er kompetente, veluddannede, intelligente kvinder – det er bare vanskeligt for dem at sætte den rigtige pris på sig selv.

Jeg oplever nogle tendenser, der går igen:

  • Kvinder siger, at penge jo ikke er så vigtige.
  • Kvinder er tilfredse med, hvad de får tilbudt, fordi de forventer mindre.
  • Kvinder er bange for at sætte deres honorar højt, fordi de så er bange for at andre vil have tilsvarende høje forventninger til dem.
  • Kvinder er generelt ikke særlig vilde med at forhandle og er sjældent klar over, hvor meget man faktisk kan forhandle om.
  • Kvinder bruger mere indirekte sprog og har derfor sværere ved at bede direkte og tydeligt om, hvad de ønsker – og bliver derfor ofte overhørt.
  • Kvinder kan ikke lide at bede om mere (i løn eller honorar), fordi de ikke vil opfattes som grådige/griske/egoistiske/usolidariske/usamarbejdsvillige/illoyale (vælg selv).

Hvad kan du helt enkelt gøre?

Der er mange forhold, der kan spille ind her både historisk og personligt. Men det mest interessante her er, hvad du selv kan gøre for at få bedre betaling for din indsats.

Se de ovenstående tendenser igennem og undersøg, om du kan genkende nogle af dem hos dig selv. Hvis det er tilfældet, så gå i gang med at ændre på dem. Brug en god ven eller kollega eller en professionel coach eller rådgiver.

Opgave

  • Undersøg din holdning til penge – er det ok at tjene mange penge?
  • Hvad kan penge give dig, som er vigtigt for dig i dit liv
  • Hvilke kriterier afgør hvor meget du er værd i løn eller honorar?
  • Hvad er du rent faktisk værd? (og hvorfor ikke mere J)
  • Øv dig i at sige beløbet højt – også til andre – det er utroligt, hvad man kan vænne sig til 🙂

Til sidst vil jeg blot minde dig om, at det du gør nu i forhold til at øge dig egen løn eller dit honorar, er med til at bane vejen og gøre det lettere for andre kvinder – så du er ikke egoistisk 🙂

Mange velstandshilsener,
Jytte


Er du også tankelæser?

4/8 2018 | Karriereudvikling for kvinder, Kommunikation, Kvinder og karriere, Maskulin og feminin kommunikation | Skriv en kommentar »

Jeg hører ofte kvinder fortælle om, hvordan de læser andres tanker!
De siger det naturligvis ikke direkte, men de fortæller om udsagn som: “Jeg ved, hvad han mener”, “Hun synes ikke jeg er dygtig nok”, ”De ser ikke mig som lederpotentiale” eller andet i den stil.

Kvinder er ofte gode til at observere og gætte andres behov – og måske er det derfor, vi regner med, at vi ved, hvad andre tænker, mener og synes.

Eksempler fra min hverdag:

  1. Der var kvinden, som havde et noget anstrengt forhold til og ikke meget tillid til chef. Hun havde endelig taget sig sammen til at bede om nedsat arbejdstid. Da chefen sagde ja, fortalte hun mig: ”Han sagde ja og det er sikkert fordi, han i virkeligheden gerne vil af med mig”
    Jeg spurgte, om han havde sagt det og hun svarede ”Nej, men det er da helt tydeligt, når han bare siger ja med det samme!”.
  2. Kvinden som sagde ”Jeg ved, at min chef ikke synes at min mening er vigtig”
    Jeg spurgte, om chefen havde sagt det og hun svarede ”nej, men hun afbryder mig ofte til møderne og det siger jo alt”.
  3. Den nye projektleder, som endelig havde fået sit første større projekt og nu skulle holde opstartsmøde med projektdeltagerne. Chefen sagde henkastet, at han synes at det ville være en god ide at tage (senior)projektleder X med til mødet. Den nye projektleder blev stødt og fornærmet, for hendes chef mente ”øjensynligt”, at hun ikke kunne klare det selv.
    Jeg spurgte, om hun vidste det og hun svarede ”Ja, der kan jo ikke være andre årsager” og ydermere havde hun efterfølgende taget fat i ham og fortalt, hvor vred og skuffet hun var over hans forslag!

Fælles for alle tre er, at det kunne have haft en anden betydning:

  1. Måske siger chefen ja til deltid for at kunne beholde en dygtig medarbejder.
  2. Måske afbryder chefen til møderne, fordi hun bliver ivrig og engageret og gerne vil supplere og støtte op om medarbejderen.
  3. Måske synes chefen at seniorprojektlederen skal med til mødet, fordi hun sidder inde med vigtig viden og erfaring fra sidste lignende projekt.

Hvordan kan det være en ulempe i dit arbejdsliv?

Udfordringen er, at hvis det faktisk har vist sig, at vi har haft ret nogle gange, bliver vi endnu mere overbevist om, at vi faktisk ved, hvad andre tænker.

Og ikke nok med at vi læser andres tanker – vi agerer og handler efter det.
Mange kvinder kan gå rundt i dagevis og være kede af det, fornærmede eller vrede over noget, som de tror andre mener eller tænker. I de tilfælde, hvor vi ikke har ret, har vi brugt rigtig meget tid og energi til ingen verdens nytte.

Hvis du ikke passer på, så kan du ødelægge dit forhold til dine kolleger, din chef og andre og du risikerer at gå glip af mange gode muligheder.

Der er næsten også altid fokus på det negative – jeg kan ikke huske i forbindelse med tankelæsning at have hørt sætninger som:

  • Jeg ved, at de synes, jeg er den dygtigste
  • De tænker sikkert godt om mig
  • Jeg er sikker på, at min chef mener, at jeg kan klare opgaven

Denne type sætninger kommer oftest kun, når andre helt tydeligt har sagt noget positivt og helst flere gange – og selv der tror mange ikke helt på det.

Og hvad kan du så gøre ved det?

Du kan starte med at spørge dig selv, hvor ofte du ”godt ved”, hvad andre mener og tænker?

De spørgsmål, som jeg ofte stiller og som du kan stille dig selv er:

  • Ved du det?
  • Hvordan ved du det?
  • Har vedkommende sagt det eller har du spurgt?

I stedet for at tankelæse så ”lav dit hjemmearbejde” og spørg den anden:

  • Hvad tænker du eller hvad mener du?
  • Det virker som om, du er vred/glad/bekymret/henrykt/ked af det – er du det?

Kommunikation er svær nok i forvejen – vi behøver ikke at gøre det vanskeligere ved at gætte på, hvad andre tænker og mener.

Vi ved faktisk ikke, hvad der foregår i hovedet på andre mennesker og meget ofte er det ikke noget, der har med os at gøre!

Hvis vi vidste hvor lidt andre tænker på og beskæftiger sig med os i deres tanker, så ville vi være både lidt skuffede og meget lettede J


“Blame someone else and get on with your life”

26/7 2018 | Karriereudvikling for kvinder, Kommunikation, Kvinder og karriere, Maskulin og feminin kommunikation | Skriv en kommentar »

Stjernekokken fra restaurant Geranium fik ikke den Michelin stjerne, han havde forventet og han bliver citeret for at sige ”De har nok synes, vi var for nye her på Geranium, Men hvad er det for noget pis? De er så forsigtige med de stjerner” – altså, det er de andres skyld.

Min erfaring med kvinder og karriereudvikling fortæller mig, at hvis stjernekokken havde været en kvinde ville reaktionen have været ”Jeg var åbenbart ikke god nok denne gang”

Som jeg har skrevet om tidligere – når det handler om at tage æren for succes’er, så bruger kvinder meget oftere ”vi” – hvor mænd i stedet siger ”jeg”

Men når det i stedet handler om noget, der er gået galt eller ikke har fungeret, så er kvinder rigtig gode til at bruge ”jeg” og at tage skylden.

I denne situation bruger mænd ofte ”Han, hun, den, det, de andre, den anden afdeling, mine kolleger, min chef, virksomhedens strategi” – altså de andre eller noget andet.

Fra mig selv ved jeg, at jeg pr. refleks vender det ind ad og tænker på, hvad jeg har gjort forkert eller galt. Det er min første naturlige indskydelse og jeg skal derefter helt bevidst tænke efter, om det kunne skyldes nogle andre eller noget andet.

Nogle eksempler fra arbejdslivet kunne være:

Præsentationen eller fremlæggelsen, der ikke gik godt

Han: ”De forstod ikke meningen”, ”De var slet ikke interesserede” eller ”Min assistent havde ikke lavet en ordentlig Power Point præsentation.”
Hun: ”Jeg havde visk ikke taget højde for deltagernes forudsætninger”, ”Jeg havde ikke forberedt det godt nok” eller ”Jeg fangede ikke deltagernes interesse hurtigt nok fra starten”

Fik ikke sagt sin mening på mødet
Han: ”De andre talte alt for meget”, ”Der var ikke ordentlig styring på tiden” eller ”Det var en dårlig mødeleder”
Hun: ”Jeg var ikke ordentlig forberedt”, ”Jeg ventede for længe” eller ”Jeg kunne ikke udtrykke det klart nok”

Svært ved at lære et nyt system eller program
Han: ”Det er et ulogisk program”, ”Instruktionen er bare dårlig” eller ”Min PC er utrolig langsom”
Hun: ”Jeg har svært ved at koncentrere mig”, ” Jeg er ikke særlig god til den type systemer” eller ”Jeg er faktisk lidt træt i dag”

Nåede ikke deadline
Han: ”Jeg fik ikke materialet fra IT-afdelingen til tiden”, ”Deadline var alt for kort” eller ”Det var ikke kommunikeret tydelig nok, hvornår det skulle være klart”
Hun: ”Jeg prioriterede ikke min tid rigtigt”, ”Jeg kom ikke i gang hurtigt nok” eller ”Jeg havde misforstået deadline”

Hvordan er det så en ulempe i forhold til kvinders karriere?

Hvis du kan genkende dig selv i nogle af de ovenstående ”Kvinde-eksempler”, så er der stor sandsynlighed for, at du ofte giver dig selv skylden for det, der er gået galt – også når det faktisk ikke er din skyld.

Egentlig burde det ikke være så vigtigt, hvem der har skylden. Men det bliver vigtigt, hvis du konsekvent giver dig selv skylden og dine mandlige kolleger giver andre og andet skylden – for hvem kommer så til at fremstå mest kompetent?

Det der kan ske:

  • Hvis du selv indikerer, at det er din skyld, så opfatter andre også, at det er det! (også når det ikke er det)
  • Hvis du hver gang påtager dig skylden, så begynder andre at opfatte dig som inkompetent.
  • Hvis du hver gang påtager dig skylden, så begynder du også selv at opfatte dig som inkompetent.
  • Du bruger alt for meget tid og energi på igen og igen at vende i hovedet, hvad du kunne have gjort anderledes og at bebrejde dig selv. Tid du kunne have brugt til at komme videre med dit arbejde og få andre vigtige opgaver afsluttet.

Hvad kan du så selv gøre?

For mig gjorde det indtryk, da jeg faldt over citatet

”Blame someone else, and get on with your life!”

Det morede jeg mig en del over og bruger det i perioder som et mantra – helt for mig selv, naturligvis J

Det betyder ikke, at alt er andres skyld og intet mit. Men i forhold til hvor ofte jeg normalt peger indad – så giver det faktisk en meget god balance.

Det du selv kan gøre:

  • Sæt spørgsmål ved din første indskydelse om at det er din egen skyld.
  • Hvis det er din skyld, så find ud af, hvad du skal lære af det til næste gang, slip skyldfølelsen og kom videre!
  • Hvis det ikke er din skyld, så lad være med at tage skylden!

Prøv det og se hvordan det virker for dig.

Mange hilsener Jytte


“Jeg vil jo ikke være til besvær!”

6/2 2011 | Kommunikation, Kvinder og energi, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til “Jeg vil jo ikke være til besvær!”

Jeg synes faktisk, jeg selv er kommet rigtig langt i forhold til den typiske kvindekommunikation og de typiske kvindelige adfærdsmønstre – og alligevel sidder de altså så dybt, at det ind imellem popper op for mig de sjoveste steder.

En typisk ting, jeg ofte hører kvinder fortælle om, er det at være til besvær eller rettere ønsket om ikke at være det.

Man beder ikke om lønforhøjelse eller hjælp til sine opgaver, fordi man ved at chefen har så travlt lige nu – om man vil ikke besvære hende med det.
Man holder ikke på sin ret i diskussioner, fordi man ikke vil virke påståelig og eller besværlig .
Man fortsætter ikke med at spørge , til man forstår noget helt, fordi det er jo kan være besværligt for den anden.
I butikken bliver man ikke ved med at bede om det, man vil have og accepterer et “Det tror jeg ikke vi har” af hensyn til de næste i køen, for det kunne jo tage for lang tid og det ville være besværligt for dem at skulle vente.

Kalvemedaljoner

Ønsket om ikke at være til besvær og forsøge at undgå det, oplevede jeg selv, da jeg i går skulle købe kalvekød i Føtex. Der lå ikke kalvemedaljoner i montren og jeg spurgte slagteren, om de havde nogle. Han gik ud og kiggede efter og kom tilbage med et stort stykke kød og sagde “Det havde vi, hvor mange skal du have?”

Og det var der “jeg røg i” – for jeg hørte mig selv sige “4 stykker” – men jeg skulle egentlig bare have haft 2!

Og da jeg tænkte over det bagefter fandt jeg ud af hvorfor: Jeg syntes, jeg havde besværet ham ved at afbryde ham i det han var i gang i og han havde være helt ude i kølerummet – og så skulle hav oveni købet også skære dem ud til mig. Så jeg syntes ikke, at jeg bare kunne nøjes med at bede om de to stykker, jeg havde tænkt mig, men mindst om 4 – det er da mærkeligt, ikke…

Så jeg arbejder videre med at øve mig i at “være besværlig” 🙂


CV formulering og beskedenhed – igen!

23/1 2011 | Kommunikation, Kvinder og karriere, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til CV formulering og beskedenhed – igen!

Igen og igen oplever jeg at kvinder er alt for beskedne, når de skal beskrive sig selv. 
Og igen og igen oplever jeg, at det er jeg også selv, hvis jeg ikke er meget opmærksom på det 🙂

Jeg er ved at opdatere mit eget CV og havde skrevet, at jeg i et af mine leder job var en del af ledergruppen. En klog tidligere kollega, som nu arbejder med blandt andet rekruttering, mindede mig om, at jeg jo var med til at træffe store overordnede strategiske beslutninger for hele organisationen – og at det jo godt kunne fremgå af mit CV!

Så jeg ændrede det fra: 

  • Med i ledergruppen

 til:

  • Del af skandinavisk management team og deltager i strategiske og operationelle ledermøder og seminarer

 Ja, ja, det ligger dybt i de fleste af os – og vi skal hele tiden være opmærksomme på det!

PS. Da jeg nævnte dette for Mike, min kloge mand, sagde han overrasket “Why would you minimize it?” – og det interessante er jo, at jeg ikke tænker, at jeg minimerer det – faktisk tænker jeg slet ikke – og det er der, det går galt 🙂


Blærerøv eller bare smart…

26/11 2010 | Karriereudvikling for kvinder, Kommunikation, Kvinder og karriere, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Blærerøv eller bare smart…

“Den unge forretningsmand havde fået nyt stort kontor og en person bankede på. For at imponere gæsten tog forretningsmanden telefonen og lod som om han havde en meget vigtig samtale. Efter nogle minutter lagde han røret på og vinkede gæsten ind: “Hvad drejer det sig om?” – “Jeg kommer fra telenor for at koble telefonen til…”

Jeg har hørt denne historie før, men synes stadig den er sød.
Og så passer den fint ind i min teori om, at mænd generelt er bedre til at få ting til at se ud af mere, end de muligvis er. 

Tænk på det næste gang, du bliver imponeret over en mands karriere eller evner og kvalifikationer – måske er han ikke så meget bedre end andre – eller dig, men bare bedre til at lade som om!


Kritik og alfahanner – sidste del

29/8 2010 | Kommunikation, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Kritik og alfahanner – sidste del

Jeg tror på, at det er godt at give sig selv nogle konkrete udfordringer. Det giver et øget fokus på et specifikt emne eller område og det sætter noget i gang – og det holder gang i den personlig udvikling.

Min udfordring med ikke at give kritik til alfahanner viste sig ikke at være så svær, for der er ikke mange af dem i mit arbejdsliv. Men det satte fokus på et område, som kan være svært for mig, fordi jeg har disse vældig høje kvalitetskrav og faktisk er temmelig kritisk.

Så jeg vil minde mig selv om, at mine kvalitetskriterier er rigtige for mig, men ikke nødvendigvis for andre.
Og jeg vil først give gode råd og forslag, når jeg bliver spurgt direkte.

Og så vil jeg gå på udkig efter nye udfordringer 🙂


Alfahanner og kritik del 3

26/8 2010 | Kommunikation, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Alfahanner og kritik del 3

Stadig ikke nogen alfahanner i min hverdag – mon der er noget, jeg skal tænke over her. Findes der mon alfahan netværk derude?

Men det har sat mange tanker i gang hos mig i forhold til hvor ofte, jeg giver god råd, feedback og kritik. Ikke rent professionelt, når kunder kommer til mig og beder om hjælp til udvikling og forbedering- der er det naturligt.
Men mere i samarbejdsrelationer, netværks sammenhænge og rent privat.

Jeg kan lide at forbedre – og detgælder mere eler mindre på alle områder!
Jeg er god til at se mulige løsninger, jeg kan lide orden og struktur og så stiller jeg meget høje kvalitetskrav – mest til mig selv, men også til andre.

Jeg skal virkelig tænke over, at mine præferencer, mine evner og værdier ikke nødvendigvis er rigtige for andre.
Og det ved jeg jo godt – men nogen gange glemmer jeg det –  af bare gode intentioner.

Hmmmmm……


Kritik og alfahanner del 2

24/8 2010 | Kommunikation, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Kritik og alfahanner del 2

Som jeg nævnte i går, så er der jo ikke så mange alfahanner eller mænd i det hele taget i min arbejdshverdag, så min udfordring bliver måske ikke så svær – hvis man da ser bort fra privatlivet – og det er svært 🙂

I dag havde jeg dog et kundemøde med en mand, men det er jo heller ikke lige et oplagt sted at give kritik :-), så det var nemt nok. (Iøvrigt var det heller ikke noget at kritisere, for det virkede som en rigtig god arbejdsplads)

I S-toget hjem var jeg så tilskuer til kritik af en alfahan – og det er da meget sjovere at være tilskuer!
2 mænd kom ind i stillekupeen og de talte højt og fyldte meget. Da de satte sig ned, og fortsatte med at tale, var der en kvinde, der med høj irriteret stemme sagte “Det er altså en stillekupe det her” – hvortil den ene lidt overlegent svarede “Det ved jeg faktisk godt” – interessant! Han fortsatte lidt endnu og dæmpede derefter stemmen.

Men det betyder jo ikke det store, for de arbejder jo ikke sammen og ser sansynligvis heller ikke hinanden mere.

Mere om det hele i morgen.


Kritik til alfahanner del 1

23/8 2010 | Maskulin og feminin kommunikation | 2 kommentarer »

I mit nyhedsbrev fortalte jeg om alfahanner og kritik – og et det var en meget dårlig blanding, hvis man gerne vil noget med sin karriere (hvis du ikke allerede får mit nyhedsbrev, så kontakt mig og jeg vil sende det seneste til dig).

For at udfordre mig selv, så lovede jeg ikke at give gåde råd, feedback eller kritik til mænd den næste uge.

For det første er det blevet tydeligt, hvor lidt kontakt, jeg har med alfahanner og andre mænd i mit daglige arbejdsliv. Og det er vel egentligt meget naturligt, da mit speciale er Kvinder & Karriere!

Men rent privat er jeg gift med en – heldigvis temmelig afslappet alfahan (been there – done that) så han har ikke det store behov for at bevise en hel masse. Men det giver mig en mulighed for at øve mig i ikke at give kritik.
Det har vist sig sværere, end jeg regnede med. Jeg er blevet opmærksom på hvor ofte jeg giver råd og kritik – og selvom min intention er positiv og jeg mange gange gør det i den bedste mening – så synes jeg faktisk ikke selv, at det er særligt sympatisk! Og det er svært at lade være, for det er en ganske naturlig ting for mig.

Men jeg er faktisk rimelig stolt over, at mere end halvdelen af gangene, hvor jeg er ved at give råd, feedback eller kritisere – så holder jeg det tilbage. Så der er fremskridt og det skal nok lykkes mig at nå målet i løbet af ugen.

Mere følger i morgen.