Jytte Hollender på Facebook Jytte Hollender på LinkedIn Jytte Hollender på Twitter Tilmelding til rss feed for Jytte Hollenders blog

“Blame someone else and get on with your life”

26/7 2018 | Karriereudvikling for kvinder, Kommunikation, Kvinder og karriere, Maskulin og feminin kommunikation | Skriv en kommentar »

Stjernekokken fra restaurant Geranium fik ikke den Michelin stjerne, han havde forventet og han bliver citeret for at sige ”De har nok synes, vi var for nye her på Geranium, Men hvad er det for noget pis? De er så forsigtige med de stjerner” – altså, det er de andres skyld.

Min erfaring med kvinder og karriereudvikling fortæller mig, at hvis stjernekokken havde været en kvinde ville reaktionen have været ”Jeg var åbenbart ikke god nok denne gang”

Som jeg har skrevet om tidligere – når det handler om at tage æren for succes’er, så bruger kvinder meget oftere ”vi” – hvor mænd i stedet siger ”jeg”

Men når det i stedet handler om noget, der er gået galt eller ikke har fungeret, så er kvinder rigtig gode til at bruge ”jeg” og at tage skylden.

I denne situation bruger mænd ofte ”Han, hun, den, det, de andre, den anden afdeling, mine kolleger, min chef, virksomhedens strategi” – altså de andre eller noget andet.

Fra mig selv ved jeg, at jeg pr. refleks vender det ind ad og tænker på, hvad jeg har gjort forkert eller galt. Det er min første naturlige indskydelse og jeg skal derefter helt bevidst tænke efter, om det kunne skyldes nogle andre eller noget andet.

Nogle eksempler fra arbejdslivet kunne være:

Præsentationen eller fremlæggelsen, der ikke gik godt

Han: ”De forstod ikke meningen”, ”De var slet ikke interesserede” eller ”Min assistent havde ikke lavet en ordentlig Power Point præsentation.”
Hun: ”Jeg havde visk ikke taget højde for deltagernes forudsætninger”, ”Jeg havde ikke forberedt det godt nok” eller ”Jeg fangede ikke deltagernes interesse hurtigt nok fra starten”

Fik ikke sagt sin mening på mødet
Han: ”De andre talte alt for meget”, ”Der var ikke ordentlig styring på tiden” eller ”Det var en dårlig mødeleder”
Hun: ”Jeg var ikke ordentlig forberedt”, ”Jeg ventede for længe” eller ”Jeg kunne ikke udtrykke det klart nok”

Svært ved at lære et nyt system eller program
Han: ”Det er et ulogisk program”, ”Instruktionen er bare dårlig” eller ”Min PC er utrolig langsom”
Hun: ”Jeg har svært ved at koncentrere mig”, ” Jeg er ikke særlig god til den type systemer” eller ”Jeg er faktisk lidt træt i dag”

Nåede ikke deadline
Han: ”Jeg fik ikke materialet fra IT-afdelingen til tiden”, ”Deadline var alt for kort” eller ”Det var ikke kommunikeret tydelig nok, hvornår det skulle være klart”
Hun: ”Jeg prioriterede ikke min tid rigtigt”, ”Jeg kom ikke i gang hurtigt nok” eller ”Jeg havde misforstået deadline”

Hvordan er det så en ulempe i forhold til kvinders karriere?

Hvis du kan genkende dig selv i nogle af de ovenstående ”Kvinde-eksempler”, så er der stor sandsynlighed for, at du ofte giver dig selv skylden for det, der er gået galt – også når det faktisk ikke er din skyld.

Egentlig burde det ikke være så vigtigt, hvem der har skylden. Men det bliver vigtigt, hvis du konsekvent giver dig selv skylden og dine mandlige kolleger giver andre og andet skylden – for hvem kommer så til at fremstå mest kompetent?

Det der kan ske:

  • Hvis du selv indikerer, at det er din skyld, så opfatter andre også, at det er det! (også når det ikke er det)
  • Hvis du hver gang påtager dig skylden, så begynder andre at opfatte dig som inkompetent.
  • Hvis du hver gang påtager dig skylden, så begynder du også selv at opfatte dig som inkompetent.
  • Du bruger alt for meget tid og energi på igen og igen at vende i hovedet, hvad du kunne have gjort anderledes og at bebrejde dig selv. Tid du kunne have brugt til at komme videre med dit arbejde og få andre vigtige opgaver afsluttet.

Hvad kan du så selv gøre?

For mig gjorde det indtryk, da jeg faldt over citatet

”Blame someone else, and get on with your life!”

Det morede jeg mig en del over og bruger det i perioder som et mantra – helt for mig selv, naturligvis J

Det betyder ikke, at alt er andres skyld og intet mit. Men i forhold til hvor ofte jeg normalt peger indad – så giver det faktisk en meget god balance.

Det du selv kan gøre:

  • Sæt spørgsmål ved din første indskydelse om at det er din egen skyld.
  • Hvis det er din skyld, så find ud af, hvad du skal lære af det til næste gang, slip skyldfølelsen og kom videre!
  • Hvis det ikke er din skyld, så lad være med at tage skylden!

Prøv det og se hvordan det virker for dig.

Mange hilsener Jytte



Skriv en kommentar